Fremtiden er let #2 — tænk cirkulært

Bæredygtig arkitektur er genanvendelig arkitektur. Ved at indtænke adskillelse og genanvendelse fra første skitse, bliver arkitektur en naturlig del af den cirkulære økonomi.

Alt omkring os er i en konstant, rastløs forandring, ligesom vores fysiske behov og omgivelser hele tiden ændrer sig – hvilket de i øvrigt altid har gjort. Derfor er det underligt, at vi designer vores bygninger og byer, som var de permanente kunstværker, når de med stor sandsynlighed kommer til at skulle ændre form eller funktion inden for nogle år efter, at de står færdige.

Arkitektur har en tendens til at være tungt, langsomt og bøvlet. Vi bygger og planlægger så langsomt, at virkeligheden overhaler projektet, inden bygningen eller landskabet tages i brug. I de mest ekstreme tilfælde betyder det, at sekundet efter at vores bygninger er færdige, står de over at skulle transformeres – i værste tilfælde står håndværkerne parate til at tilpasse bygningen, mens det røde bånd bliver klippet over.

Omfavn forandringen

Uanset hvor robuste og fleksible bygninger og byrum vi skaber, så må vi erkende, at arkitektur har en naturlig levetid. Arkitektur er en proces med en begyndelse og en afslutning – og muligvis et efterliv. Hvem havde forestillet sig, at de skulle bo i en silo-bygning, mange år efter at dens primære funktion var ophørt? Arkitekter skal derfor ikke levere et fastlåst projekt, men muligvis snarere levere et projekt med forudsætninger for videreudvikling. Den gode midlertidige løsning er altid bedre end den halvdårlige permanente. Det handler i højere grad om at skabe rammer for liv og rum for muligheder.

Arkitektur er en proces — tænk cirkulært

Arkitektur er en proces: Erkendelsen af bygningernes iboende midlertidighed, betyder også, at vi må indtænke, hvordan en bygning eller by kan afvikles eller nedbrydes på den mest bæredygtige facon. I denne sammenhæng handler det om at være opmærksom på, at de enkelte bygningselementer har forskellige levetider, hvor selve stedet og konstruktionen er det meste permanente, mens de andre lag har kortere levetid, men hvor materialerne derimod kan genanvendes i andre byggerier eller byrum.

Umiddelbart lyder det måske brutalt at indtænke nedbrydning fra starten, men ikke desto mindre sker det hele tiden. Tænk på storbyens industribygninger – den ene dag et lager, den næste et madmarked, arena for raveparties, luksusboliger, kunsthal eller nedrivning.

Arkitekter og byudviklere må både påtage sig ansvaret for at dokumentere, hvordan vi bygger, men derudover også fra starten dokumentere, hvordan bygningen eller byrummet kan skilles ad og genbruges. På denne måde bliver arkitekturen for alvor en del af den cirkulære økonomi til gavn for os alle – og ikke mindst miljøet.  

Fremtiden er let og cirkulær!